|
|
Partierings kursus
John og Gitte Kragh-Hoffmann
4-nov-2007
Der deltog 12
personer på kurset slagt og partering, som blev
afholdt på skolen i Glumsø.
Oplægget til kurset var ” få mest muligt ud af geden
” .
Ideen var at man selv skulle medbringe en slagtekrop,
som man så kunne øve sig på. Da vi er relativt
nystartede gedeavlere og vores 2 kid under ingen
omstændigheder skal slagtes ??
(endnu) fik vi ved Ove Nonbo´s hjælp skaffet et
slagtet kid.
Vi startede med at spise frokost og Sonja Nonbo
havde til dagen frembragt en række virkelige lækre
retter (med ged naturligvis), som vi nød i fulde
drag og snakken gik.
Så gik det ellers løs under Frede Vindhøj´s særdeles
kyndige vejledning, og uhyggelig skarpe knive (hvilket
undertegnede måtte konstatere flere gange). Frede
viste hvordan man først grovparterede kræet og
dernæst gik vi virkelig i detaljen med fin partering.
Det er utroligt så mange stykker kød, f.eks en
kølle kan skæres ud i: yderlår, inderlår, lårtunge,
tyksteg, klump og osso capra. De forskellige
udskæringer blev præsenteret med anvisninger på
utallige anvendelsesmuligheder. Før dette kursus var
en kølle for os 2 ting: ”med ben” og ”udbenet”
færdig.
Vi har virkeligt suget til os, og lært mange fiduser.
At man så samtidig er omgivet af dejlige mennesker,
der har den samme interesse som en selv, er bare
helt fedt. Der blev snakket ged, ged og ged hele
tiden. Herligt når nu ens familie er mættet med gede
historier og kun høfligt hører efter.
Dette kursus kan varmt anbefales til såvel nye som
gamle avlere. Man får udnyttet det hele på geden og
lært hvor og hvordan de forskellige udskæringer
sidder. Det minimerer bunken med ”småkød” og ”hakkekød”
betragteligt. I stedet er det: tyksteg, nyresteg,
tyndsteg, højreb, små lækre bøffer osv. Rent guf.
Til kommende kursister vil vi pointere, at det er
vigtigt at have sin egen slagtekrop med. Der en
verden til forskel på, at skære selv og så blot
kikke på at andre gør det, det kneb det med på dette
kursus og det var synd.
Tak til Frede Vindshøj, Sonja og Ove Nonbo samt
Kirsten Brødholt for et rigtigt godt kursus.
|







|
|
|