Gedekød i kinakål
30-jan-2005
Vareforbrug (4 personer)
500 g hakket gedekød
1 dl skummetmælk
250 g champignon
1 lille løg
1 tsk salt
1 tsk peber
1 tsk tørret eller en håndfuld frisk merian/oregano
1 kinakål
1 spsk rasp
3 dl vand
½ kg kartofler
½ kg gulerødder
20 g smør
1 kvist timian
1 tsk salt
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200°.
Rens og snit champignonerne i fine stykker. Pil løget og
skær det i ganske små terninger.
Bland det hakkede kød med salt. Bland mælk, peber, merian i.
Rør løg - og champignonterninger i.
Skær kinakålen over på langs. Blancher den i højst 2 min.
Tag lidt af de inderste blade væk og del de to halvdele, så
der bliver fire fordybninger til fars.. Læg kinakålen i en
lille bradepande. Kom farsen i kinakålen, drys raps over og
hæld vand ved. Sæt bradepanden i ovnen i ca. 1 time. Kom evt.
et stykke folie over, så fordampningen ikke er for stor.-
Evt. overskydende fars formes som boller og lægges i skyen
ved siden af kinakålen. Skræl gulerødderne og kartoflerne og
skær dem i nogenlunde lige store stykker.
Smelt smørret i en gryde. Det må ikke tage farve. Kom
gulerødderne og kartoflerne i gryden. Kom salt, peber og
timian i, læg låg på og lad det stå over ganske svag varme
til kartoflerne er møre, men gerne lidt sprøde. Rør ofte i
det.
Tag de fyldte kinakål ud af ovnen og servér dem sammen med
de sauterede gulerødder og kartofler samt groft brød.
Hvidvin og vand passer til denne ret.