Gå til Dansk Gede Union forside

Kogt gedekølle med kaperssauce

30-jan-2005

 

En opskrift fra det engelske køkken.

Vareforbrug (4-5 personer):

1 kg gedekølle u/ben

Marinade:
1 løg
saft af 1 citron
1 1/4 dl vineddike
2½ dl vand
salt
1 laurbærblad
4 nelliker
½ bdt persille
½ bdt dild

Suppe:
1½ l vand
salt
1 suppevisk
1 løg
1 laurbærblad

Sauce:
40 g smør/margarine
40 g mel
1 1/4 dl cremé fraiche
2½ dl suppe
saft af 1 citron
salt, peber
2 spsk kapers

Desuden:
Persille

Sådan gør du:
Fjern eventuelle sener og hinder fra køllen og tør den af med køkkenrulle.
Riv et løg fint. Bland det i citronsaft, eddike, og vand i en skål.
Tilsæt hvidløg, laurbærblad og nelliker.
Hak persille og dild fint og kom det i marinaden sammen med lidt salt.
Læg gedekøllen i marinaden og lad den stå tildækket 1 døgn. Vend den af og til.
Kog køllen i vand tilsat salt i ca. 20 min. Tilsæt suppevisk, løg skåret i skiver og laurbærblad.
Lad det koge yderligere ca. 40 min. eller mindre, hvis køllen ønskes lyserød indvendig.
Tag den op af suppen og hold den varm.
Si suppen.
Smør og mel bages sammen i en gryde. Spæd med 2½ dl suppe og lad saucen koge i 5 min.
Rør cremé fraiche og citronsaft i og smag til med salt og peber.
Til sidst blandes kapers med væde i og saucen varmes igennem uden at koge.
Skær kødet i skiver, der anrettes på et fad. Hæld lidt sauce over. Resten af saucen serveres i en sauceskål.
Drys finthakket persille over

Giv persillekartofler eller Kartoffelklösse til.