Drægtighed og læmning
Gederne er drægtige i ca. 5 mdr. og læmmer fra 144 dag til
155 dag. Mest almindelig fra 147 –153 dag.
Drægtigheds tegn:
Gimmere ser mere åbne "brugt ud" i skedeåbningen. Gederne
falder til ro og interesserer sig ikke mere for bukken.
Ca.1-2 mdr. henne i drægtigheden kan man føle på yveret, at
det bliver lidt "levende", lidt varmt. Længere henne i
drægtigheden bliver gederne ofte lidt mere kælne. Yveret
sættes måske en måned før – hos enkelte geder først et par
dage før. Desuden kan en enkelt ged vente med at sætte yver
til veerne går igang. Det er meget sjældent.
Fodring:
Der er vigtigt ,at de drægtige geder, når de er midtdrægtige
kun fodres som goldgeder. Så længe kiddene ikke vokser meget
sætter gederne fedt ved for kraftig fodring, med fare for at
forringe gedernes mælkeydelse for livet. Ligeledes kan fedt
aflejre sig i fødselsvejene. Først hos sendrægtige geder (ca
4-5 uger før læmning) sættes foderet langsomt op.
Tegn på at fødsel er nært forestående:
Geden kan gå lidt fra foderet de sidste dage, kan blive mere
kælen. Man kan se og mærke, at haleroden bliver løs. (Hos
gimmere begynder dette ofte en månedstid før). Geden kan se
lidt åben ud. Den kan blive lidt våd og slime lidt. Yveret
vokser fra dag til dag.
Det
sidste døgn bliver tegnene som regel tydeligere:
Yveret bliver nu stort og spændt og selv patterne stritter.
Geden kan gå hvileløst omkring og af og til skrabe i halmen,
for derefter at vende sig om og snuse. Den kan vende sig om
mod sin mave og snakke med kiddene. Den lægger sig og rejser
sig.
Sætter man sig derude et stykke tid, kan man tælle veer: Man
ser maven bevæge sig hurtigt ud og ind og måske står geden
imens stille og ser fraværende ud med lidt løftet hoved. Når
veen er forbi, begynder den måske at spise hø eller kommer
hen til dig og vil kæles for.
Nogen geder vil gerne have selskab – andre foretrækker at
være alene og venter simpelthen med at læmme, til de er
alene. Geder læmmer sjældent midt om natten.
I begyndelsen er der længe imellem veerne, men de kommer så
tiere og tiere - til sidst med få minutters mellemrum. Der
kommer lange slimklatter, måske går vandet.
Når presseveerne begynder, lægger mange geder sig ned og
presser, men rejser sig ind imellem. Andre står op og læmmer.
De fleste geder presser godt og længe uden et kny. Andre kan
bræge højt og klagende. Skrider fødslen frem skal den bare
have fred og ro. Så kommer blæren frem. Den er med til at
udvide skedeåbningen, og man skal ønske, den holder så længe
som muligt. Man ser efterhånden de to små forklove og efter
et par veer også snuden. Så ved man kiddet ligger korrekt og
skal bare være tålmodig.
Både en normal stilling (tegning 1 nedenfor) og en baglæns
fødsel (tegning 2), hvor bagbenene kommer først, klarer
geden som oftest selv. Mærk dog efter, at halen på kiddet
ikke har rejst sig, så den støder på, når geden presser. Kun
hvis bagbenene længe hænger ud, uden at der sker noget, skal
man gribe ind: Kiddet kan drukne, hvis det sidder fast for
længe med hovedet nedad. Man kan i det tilfælde – mens geden
har en presseve – forsigtigt trække i benene: Altid trække
nedad mod gulvet.
Ligger kiddet forkert (tegning 3-6) skal der ydes
fødselshjælp. Tilkald dyrlæge for at vende kiddet inde i
geden inden det trækkes ud. Erfarne avlere kan selv gøre
det.
Kid kan også fødes uden at hinden brister. Hvis moderen ikke
straks får bidt hul eller kiddet sparker sig fri, skal man
gribe ind, ellers vil kiddet sluge for meget vand ned i
lungerne. Man river den seje hinde itu og tager slimen væk
fra munden på kiddet og får det til at bræge. Er kiddet
meget slapt kan man kan svinge det rundt i bagbenene og
massere lungerne. Kiddet skal bræge kort efter. Evt. tørres
kiddet med noget halm / håndklæde for at understøtte
vejrtrækningen.
Skal der gives kunstigt åndedræt, puster man let ind i de
rensede næsebor, indtil kiddets brystkasse hæver sig,
hvorefter man trykker let på brystkassen, så kiddet puster
ud. Hvis bugvæggen hæver sig i stedet for brystkassen, er
man ved at puste luft ned i mavesækken. Drej / flyt kiddets
hoved og prøv forsigtigt igen.
Derefter er det bedst, at overlade resten til moderen. Hun
slikker kiddet bedre, får mere liv i det, end vi kan.
Ser moderen frisk ud og kiddene har skreget kan man rolig
forlade dem en times tid.
Kiddene finder/søger patten og får råmælken. Vigtigt, for
det lille kid har ikke antistoffer i sig, de dannes først
efter ca. 3 uger.
Kiddets tarmvægge er porøse de første 6-12 timer, så
tarmvæggen kan optage antistofferne, som råmælken har. Efter
et døgn er de helt lukkede, og så er det for sent med
råmælken.
Har du ikke ro til at forlade mor og kid, kan du se efter,
om kiddene suger vokspropperne ud af patterne - eller man
kan selv malke geden lidt, til man ser mælken i en god
stråle. Man kan hjælpe kiddene med at finde patten, hvis man
synes, så ved man at alle kid har drukket. Men vær opmærksom
på at moderen kan blive stresset, hvis man blander sig for
meget.
Så er det tid til at give mor og børn lejlighed til at finde
hinanden. Man må gerne rydde lidt af alt det våde ud, (lægge
lidt rent halm i boksen, hvis der er blevet meget vådt), men
det er meget vigtigt, at både mor og børn har lugten fra
slim og vandafgang. Det er deres første samhørighed, dernæst
kommer deres lyde .Ved hjælp af lugt og lyd fra moderen, kan
kiddene nemt klare sig i mørke.
Navlen skal jodes, både selve navlen og strengen. En jodet
navlestreng vil hurtigt tørre ind, så der ikke er indgang
for bakterier.
Er kiddene eller et af dem svage/kolde skal der varme til
allerførst, dernæst mælk. Køb et "lammegenopliver"-sæt (ca.
40 kr). Det er en lille plastflaske med sonde på til
sondemadning af svage kid. Dvs. et svagt kid varmes så det
ikke taber energi, hvis det derefter stadig er for svagt til
selv at indtage modermælk, bruges lammegenopliveren.
Meget slatne kid kan have selen/vitamin mangel: dyrlægen kan
give disse præparater.
Kid, der slæber på benene/ ikke kan gå: kommer sig som
oftest i løbet af en dag- en uge..( skal hjælpes af os flere
gange daglig.)
Geden elsker at få varmt vand med
salt og druesukker – lige efter læmning – og gerne et par
dage mere.
Foder til den nybagte mor: ½ foderenhed pr kid ( til
mælkedannelse) + ca. o,7 FE til moderens eget vedligehold
proteinrigt foder.
Hvis man har opholdt sig meget hos geden under fødslen
kender kiddene vor stemme og lugt – ja de kan ligefrem være
i tvivl om, hvem der er moderen. De vil være "tamme fra
fødslen". OBS. dvs. de kan blive præget til mennesket.
Derfor er det kun hvis der er problemer, at man bør opholde
sig meget hos geden under fødslen. Eller man f.eks. har en
gimmer ,der er scannet til 3 kid, eller en ged, der skal
have 4 kid, kan de måske have brug for hjælp til at samle
kiddene, så de ikke forlader og glemmer et eller kommer til
at lægge sig på et.
3-4 kid hos førstegangslemmer: Evt.
prøve med sutteflaske med det samme (som kalve: fingeren ind
i ene side af kiddets mund og flasken i den anden).
Førstegangs læmmere har sjældent særlig meget mælk, som de
får til næste år. Når kid har prøvet sutteflaske med det
samme, går det lettere, hvis de får brug for det. Prøver man
først efter en dags tid kan det være umuligt – især
krydsningskid og boerkid – at få dem til at tage flasken.
I medicinskabet:
Sut med dims (så der ikke bliver undertryk i flasken.
Råmælkspulver fra Vivet (ca. 40 kr.). Diarrepulver fra samme
firma. Nedfrossent råmælk OK, men det skal være udmalket
indenfor de første timer, hvis det skal være noget værd. Når
yveret er malket tomt af kiddene de første timer, er den
næste mælk ikke meget værd som råmælk. Lammegenopliver. Jod.
Handsker.
Babyalarm i stalden er en god ting.
Vi har babyalarm i begge vore stalde. Man kommer til at
kende lydene og opdager hurtigt, hvis der sker noget i
stalden: Man kan høre presseveer eller man kan høre, hvis et
kid skriger hele tiden. Nyere samtaleanlæg fås med
overvågningsfunktion (babyalarm) og til at sætte på
lysnettet, så man ikke behøver at trække nye ledninger.
Kasse til kiddene i boksen eller i
løsdriftsstalden.
I løbet af den første dag, vil kiddene opdage kassen/kasserne
og gemme sig deri, når de vil have fred. Fra 2-3 dag vil de
forsøge at kravle op på kassen og begynde at bruge den som
fritidsbeskæftigelse og hoppe op og ned.
Tvivl om tilvækst:
Vej kiddene dgl. et par dage. (For lidt eller for "tynd"
mælk eller et kid får ikke nok, hvis de er 3-4 om de 2
patter). Kid skal tage ca. 100 gr. – 300 gr. på dgl. alt
efter race.
Trætte/stressede geder efter læmning: Grene, grantræer,
brombær, FiberP, Glycerol, B-complex.
Ged vil ikke kendes ved kid: / fremmed kid til ny mor: Lugt
og brægen er hver sit problem. Gem hinder et døgn. Bedre med
slim efter fødsel (smøres i hoved og under halen på kiddet).
I mange tilfælde vil det dog lykkes at få moderen til at
lade kiddet patte. Man kan holde/binde hende op mens kiddet
patter. Efter få dage behøver man ikke at holde hende, hun
lader kiddet patte, hvis man bare viser sig i hendes nærhed.
Selvom geder sjældent har problemer med læmning, vil de
fleste nok opleve det en dag.
Vanskeligheder i forbindelse med fødsel:
Fødsel går i stå/ veerne holder op – eller der sker ingen
ting selvom vandet er gået og moderen presser og presser.
Eller geden holder op med at presse. Ikke vente til næste
dag, men dyrlæge indenfor 1 time. Kiddene kan spærre for
hinanden, så de ikke kan komme op i fødselsvejen eller der
kan være et dødt kid, der ligger i vejen.
Tidsforløb i forbindelse med almindelig
læmning:
Opblokning: 2-6 timer. Uddrivning: 1-3 timer. Efterbyrd: En
til hvert kid, normalt inden 6 timer. Dyrlæge hvis der går
mere end 12 timer. Gederne rydder op efter sig og æder
efterbyrden, hvis man ikke fjerner den/dem. Ved trillinger
eller firlinger bør man fjerne nogle af efterbyrderne så
geden kan koncentrere sig om sine kid.
Uddrives efterbyrden ikke kan det medføre børbetændelse
ledsaget af nedsat eller ophørt ædelyst, påvirket
almenbefindende, fremkomst af inficeret flåd fra skeden,
nedsat eller ophørt mælkeproduktion og dermed utrivelighed
hos kiddene og eventuelt senere problemer med etablering af
ny drægtighed.
Kiddene: Få timer efter de har fået
råmælk: Afføring. Først sort tarmbeg, derefter gul klistret
aff. i pølser. Hvis det løber ned ad benene på kiddene har
moderen meget rigelig mælk. Pas på det ikke stopper
tarmåbningen. Vask kiddet af.
Kiddene tilbydes stråfoder med det samme. De skal kunne nå
det i hækken eller tilbydes det på gulvet.
Råd og oplysninger.
Før Logbog over besætningen: Dato, hvem, hvad.
Øremærkning: indenfor 60 dage siger
loven.
Kastration: loven siger op til 60
dage med lokal eller helbedøvelse af dyrlæge. Ejer må selv
påsætte elestrator. Også en mulighed at få skåret pungen,
som hos grise eller få klemt sædstrengene. Kiddene skal være
over de første par dage og stenene tydeligt nede i pungen.
Obs. Stressfaktor.
Flaskekid: Mælkeerstatninger:
Se i fagbladet "Geden i avl og Produktion" nr. 2 marts 1999
side 18 –19 om mælkeerstatninger til kid. Start mælk og
senere vedligehold-blanding. Friskmalket Jerseymælk eller
alm. komælk er også OK. Giv aldrig for meget af gangen. Trap
op de første dage. ca. 0,6-0,8l fordelt på 4 gange. Fra 3.
dag 1 l. Efter 8 dage op til 1,3 l, efter 14 dg op til 1.4
l. Efter en måned trappes langsomt ned igen. Kiddene
tilbydes stråfoder og kalvefoder med det samme. Forhåbentlig
får de lov til at gå i boksen hos moderen eller i
gedeflokken, hvis I har løsdrift. Her vil de lære
gedemanerer. Bliver de fjernet helt fra gedeflokken, bliver
de præget på mennesker og vil blive en klods om benet i
tidens løb. De vil bræge hver gang de ser mennesker og have
meget vanskeligt ved at finde en plads i rangordenen.
Vigtigt, at drøvtyggerfunktionen kommer hurtigt i gang.
Ellers kan kiddene ikke udvide vommen og vil ikke kunne
optage græs m.v., og de er handicappede for hele livet.
Efter ca. 14 dage tilbydes kiddene kraftfoder (kalvetilskudsfoder
eller gedemix)
Bukkekid tages fra efter 3-4 mdr. Kastrater kan blive i
flokken. Skal geden læmme 3 gange på 2 år tages alle kid fra,
når de er 3 mdr. Moderen sættes på smalkost, så den golder
sig. Det kan være nødvendigt at malke ud alt efter race.
Tiden går nu med glæde, sjov og leg. og kiddene lærer mere
og mere af deres mor. Kiddene får samme status i flokken som
moderen.
Dette lidt almindelige oplysninger. Men geder er jo sunde
dyr, der læmmer nemt. I skal ikke blive overraskede, hvis I
ikke ser alle disse tegn. Geder kan finde på at læmme
indenfor en time uden man har set nogen tegn overhovedet.
Det har jeg også oplevet.
God fornøjelse med jeres læmninger. Ring til en erfaren
gedeavler eller dyrlægen, hvis I har problemer.
