Foder

I sommerperiode skal geder helst kunne klare sig på græs med grove vækster og halm.
- dog kan geder med små kid ikke klare sig på frøgræs alene, da de skal have proteiner nok for at kunne producere mælk nok til kiddene. 0.5 FE (FoderEnhed) pr. liter mælk.

Er det muligt, gerne tilbudt grene m.v. Jo grovere des bedre.- Jo mere fiber des bedre.
Har man ikke rigeligt med græs er frøgræs en god mulighed.

Se på dine geder!
Man skal være opmærksom på at geder ser meget forskellige ud, alt efter hvilken race de tilhører, og om det er krydsninger, opkrydsede racer (race rene = efter EU-/danske regler (fra 3.krydsning=87,5%) eller fuldblodsracer (100%=fuldblod).
Nogle racer er kantede, nogle er blødt afrundede. Der er malkeracer, kødracer, uld- og dværgracer. Kend din gederace, se på geden og mærk på gedens huld.

Tykke geder: - Stor vom er ikke fedme.

Fede geder får:
- enten for meget foder, eller
- fodres fejlagtigt

Tynde geder får:
- enten for lidt foder, eller
- er fejlfodrede.
 
Det er derfor vigtigt at vide; at for mange proteiner afmagrer gederne.

Mange nye gedeavlere kommer ud for at "selv om gederne får alt hvad de kan æde", og de har fulgt råd og vejledning omkring fodring af geder, - har endda givet dem ekstra "kræs" og foder, - i god mening selvfølgelig! - men alligevel bliver de ved med at tabe sig og ser ynkelige ud i pelsen.

Er gederne ellers raske, og har ikke orm eller utøj, men får "nok" at spise, ja så kan det være de får for meget og "godt" foder, og dermed for mange proteiner. Alt for stor proteinindtagelse skal omsættes, hvilket kræver stort energiforbrug og kræfter, så geden sætter ikke huld.
 
Geder kan få proteinforgiftning, og det kan de dø af.- Så undgå at forkæle dine geder til døde!
Geder har godt af at være huld 2.5 til 3 om sommeren, hvis de ikke er ilæmmede.
Huld kan mærkes på geden rygrad. Torntapperne ned langs ryggen skal kunne mærkes. Kan de ikke det, er geden for fed.- Er tapperne meget fremtrædne og måske synlige er geden alt for tynd.
Ryggens torntapper skal være mærkbare, og rygmusklen på hver side, skal være blødt og let afrundet.

Det er ikke sundt hverken for mennesker eller dyr at blive overfodret, hvis ikke der skal ydes noget.

Kraftfoder
Mange gedeavlere vælger selv at blande sin egen specielle og tilpassede kraftfoderblanding og som er i forhold til det stråfoder o.a. man har til rådighed. Det er således meget individuelt hvad der fodres med. Dette kræver et godt kendskab til både foderemnernes indhold og værdier. - Man kan også vælge at få Dansk Landbrugsrådgivning til at hjælpe med at lave en foderplan, hvilket selvfølgelig koster lidt.

Geder tåler foderblandinger til køer/kalve og til får. Vælges kraftfoder til får, skal man sørge for at gederne får kobber tilført på anden vis, da fårefoder ikke indeholder kobber (får tåler ikke kobber)

MEN:
GEDER HAR BRUG FOR KOBBER!
- og der findes færdig kraftfoderblanding til geder - !
 
Gedeblanding

Gedeblanding kraftfoderblanding kan købes hos:  Danish Agro
der har afdelinger liggende i Jylland, på Fyn og Sjælland.

Stråfoder
Stråfoder til geder skal været godt og tørt. Det er vigtigt at hø og halm ikke indeholde jord og andet uvedkommende fra marken. Indhold af svampesporer og mug i hø og halm er tit årsag til syge dyr. Både hø og halm skal dufte godt, ikke muggent og jordslået. Støver høet og halmen når det løsnes kan det være tegn på mug og svampesporer, og så skal det kasseres. At dufte til foderet, er en god rettesnor.
Normalt spiser geder ikke dårligt stråfoder, men har de ikke andet spiser de det og så er man på vej til at få syge, i værste tilfælde døde dyr og undgås kan det ikke, at også dyrenes luftveje bliver påvirket.

Halm og hø - stråfoder til geder. Hø kan undværes hvis andet foder træder i stedet, halm kan ikke. Giver man sine geder både hø og halm vil man opdage at høet bliver spist, men det kniber at få plads til den absolut nødvendige halm i tilstrækkelig mængde. - Selvfølgelig, - at hø er mere lækkert end halm er klart, men resultatet kan i de fleste tilfælde blive en alt for sur vom og dårlig udnyttelse af anden foderindtagelse - de grovere strukturer i stråfoderet mangler som arbejdskraft i vommen. Derfor er det tilrådeligt at fodre med halm, inden den "lækre" hø bliver serveret.

Halmen, som det vigtigste stråfoder til geder omtales herunder på baggrund af avleres erfaringer og observationer, og det anbefales at der bruges vårbyghalm til geder. Det er dyrene bedst tjent med og ejeren også.

Omtalen herunder omhandler ubehandlet halm.
 
Halm
Geder skal have meget halm og her kan de være kræsne. Når man taler om tildeling og halmmængde, er det mængden af spist halm, der er væsentlig og med protein indhold, menes der fordøjeligt råprotein, og her spiller valg af halmsort ind i forhold til anden fodertildeling såsom kraftfoder og hø.

Væsentligt er, at geder har brug for halm for at kunne omsætte og udnytte anden foderindtagelse optimalt. - Hertil kommer det vigtige at vommens arbejde også er med til at dyret kan opretholde kropstemperaturen i de kolde måneder.

Det mest ideelle er at fodre med god vårbyghalm, men andet kan bruges med opmærksomheden henledt på indholdet af vitaminer og mineraler, samt indhold af fordøjeligt råprotein, således at der kan tages højde for, og korrigere +/- forholdet med andre foderenheder og/eller eks. tilføre vitaminer og mineraler som tilskud.

Halm er ikke bare halm!

Byghalm:
God vårbyghalm med græsser og ukrudtsplanter bliver fortæret af gederne med ca.3/4 af den tildelte halm. Da mange landmænd sprøjter deres marker er det ikke al vårbyghalm der indeholder grønt, så heraf spiser gederne knapt 2/3, resten går til strøelse. Halm fra vinterbyg er stift og groft og uden vårbyggens indhold af græsser og ukrudtsplanter og heraf spiser gederne kun 1/3 - resten går til. Altså bør man vælge vårbyghalmen hvis det er muligt. Byghalm indeholder Selen.

Hvedehalm:
er stift. Nogle geder spiser det uden at kny, de fleste går til det med resignation, - "noget skal de jo spise" - . Foderværdien i hvedehalm er næsten nul. Hvedehalmen kan bruges hvis man ikke kan få andet, men her skal tænkes på, at give foder med en højere foderværdi i eksempelvis kraftfoder og hø.

Havrehalm:
Er på linie med byghalmen, men indholdet af fordøjeligt råprotein er ca. 1/3 mindre end vårbyghalmen. Geder vil gerne spise havrehalm. Indhold af jern er ca. kun det halve af hvad byghalmen indeholder, det samme gælder for indholdet af calium.

Frøgræshalm:
Indeholder næsten 3 gange så meget fordøjeligt råprotein som vårbyghalm. Halmen er stikkende og finere i struktur og geder spiser det gerne. Indholdet af vigtige mineraler mangler eller er lave, og nogle ligger højt i forhold til vårbyghalm. Eksempelvis er der ikke jern i frøgræshalm.

Ærtehalm:
Geder er glade for ærtehalm, der indeholder omkring 3 gange så meget fordøjeligt råprotein i forhold forholdt til vårbyghalm og her skal der også tænkes på forholdet i vitamin- og mineralindhold.. Man skal passe lidt på ærtehalmen idet den kan indeholde store mængder jord.
Husk i vinterhalvåret at tildele vitaminer og mineraler.

Mineraler
Spørgsmål det kan være svært at give et klart svar på, fordi mange forhold spiller ind.
- Det gælder fodermidlernes indhold af mineraler, jordbundsforhold, racer og mineralernes indbyrdes samspil.

Når man udarbejder en foderplan til sine dyr, afstemmer man den først efter energi- og proteinindhold. Dernæst tjekker man, om indholdet af kalcium og fosfor er tilstrækkeligt og vælger eventuelt en mineralblanding til at supplere med. Men i en mineralblanding er der også andre mineraler end kalcium og fosfor.

Derudover skal man holde øje med de øvrige mineraler, specielt ved afgræsning på mosejord, afgræsning på marginaljorde, afgræsning på vedvarende græsmarker, der ikke bliver gødsket, udbinding på stærkt gødskede græsmarker m.m.

Mineralblandinger købes normalt i en foderstofforretning, og der findes mange forskellige mineralblandinger til får og kvæg.

Kvægmineralblandingerne er standardiserede, således at f.eks. type 1 altid indeholder det samme, ligegyldig hvor man køber den. Den væsentlige forskel mellem kvæg- og fåremineralerne er, at fåremineralerne ikke er tilsat kobber.

Kvægmineralerne kan udmærket benyttes til geder, medens man i fåremineralerne skal være opmærksom på det manglende kobberindhold da geder har brug for kobber.

Kvægmineraler type 1.
De fleste geder kan selv administrere indtagelsen, hvis det er frit tilgængeligt i små skåle eller ophængt i en omvendt plastikflaske med udskåret hul lige over proppen, så gederne kan stå og slikke.

Gode råd og beskrivelse af de vigtigste mineraler til får og geder kan læses i hæftet "Focus på får og geder" Fodring 2 - Mineraler.
Hæftet er udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter, Kontoret for Kvæg.

Hæftet kan bestilles på: Tlf.: 8740 5000 eller E-mail: lr@lr.dk
 
Vitaminer.
Vitaminer til kvæg ADE, som tildeles hver ged efter vægt.
Gederne kan om sommeren oplagre disse vitaminer i et depot, især D-vitamin, som også kaldes solskinsvitaminet.

A-vitamin
findes kun i animalske produkter, men i planterne findes en række stoffer, som dyrene kan omdanne til vitamin A.
A-vitamin er især vigtigt for malkegeder, fordi det er nødvendigt til vækst, reproduktion og mælkeproduktion

D-vitamin
dannes i hudens fedtkirtler efter påvirkning af sollys. En del D-vitamin optages fra huden eller hårlaget, når geden slikker og soignerer sig, mens en anden del overføres direkte fra huden til andre dele af organismen.
D-vitamin har en regulerende indflydelse på calcium- og fosforudnyttelsen.

E-vitamin
iltes meget let og virker derfor som en antioxidant.Dets funktion er nøje forbundet med selen, som er et vigtigt sporstof, der virker som en biologisk antioxidant( forhindrer iltning).
E-vitamin er vigtig for:
tilvækst
imunstatus,
forderudnyttelse,
kødkvalitet.
Mange avlere giver E-vitamin til højdrægtige geder.
Selen og E-vitamin kan til en vis grad erstatte hinanden.

Disse 3 vitaminer kaldes de fedtopløselige og man kan overdosere med dem. Derfor følg anvisning.

Den anden gruppe er de vandopløselige vitaminer B og C.

B-vitaminer
dannes normalt af vommens mikroorganismer, når gedens drøvtyggerfunktion er i orden. B-vitamin medvirker ved omsætningen af kulhydrater, fedtstoffer og proteinstoffer.
Obs. B1(thiamin) produceres, som øvrige B-vitaminer i vommen, men er gedens vomfunktion dårlig – gået i stå – må dette tilføres som injektion, ordineret af dyrlægen. Det er først indenfor de seneste år man har været opmærksomme på dette og mange kid/geder er blevet reddet. B og C-vitaminer udskilles med urinen, hvis der gives for meget.

C-vitamin
er ikke nødvendig i gedens føde, da geden danner dette ud af bestanddele fra blodet.

Ps. Inj. B-coplex bør altid findes i jeres gedemedicinskab (skal opbevares ved 8 grader). Det kan gives både under huden og i musklen. Det svier ikke og kan altid gives til lidt triste geder/kid inden de måske bliver rigtig syge.
Giv desuden det letfordøjelige sukkerstof propylenglucol, som gives i munden til geder/kid.
Disse 2 midler har afværget mange sygdomsforløb.

Husk:
Ingen kraftfoderblandinger indeholder vitaminer.

Birthe Månsson