Gå til Kødgeder forside

S-indekser på Kødgederne 

Bestyrelse og avlsudvalg har sammen med Sektion for Små Drøvtyggere længe arbejdet målrettet på at få vægtningerne af de forskellige delindekser til at passe til avlsmål og karakteristika for Boergeder og Nubiske Geder.

På et møde på Landbrugets Rådgivningscenter d. 4. April i år blev det oplyst, at der vil blive beregnet indekser for Boergeder og Nubiske Geder, og at data til beregning af indekserne trækkes d. 7/ 8. juli. Alle data, der er TASTET inden da, danner grundlag for indekserne. Hvis man vil være sikker på, at ens data kommer med, skal de sendes inden d. 25. juni.

Primo august kan man bestille stamtavler på sine dyr eller f.eks. en indeksoversigt. På disse vil indekserne for alle besætningens dyr fremgå. Oplys ved bestillingen, at den først skal gennemføres, når de nye indekser er klar.

Vægtningen af delindekserne er fastlagt efter en diskussion, hvor udgangspunktet var fårenes delindeks-vægtning. Som det fremgår af tabellen, er der meget stor forskel på vægtningen de to dyrearter imellem. Begrundelsen for nedprioritering af kuldstørrelse er, at ingen af racerne synes at have problemer, tværtimod - Nubiske og Boer læmmer ofte trillinger, endda firlinger.

Opprioritering af egen tilvækst taler for sig selv, idet dette må være essentielt for køddyr. I denne forbindelse skal vi informere avlerne om vigtigheden af, at de indberetter 4-månedersvægte, da disse har stor indflydelse på dette delindeks. Slagtekvaliteten er foreløbig sat til 0%, da vi har svært ved at måle denne. Indtil vi får et klassifikationssystem, hvorigennem de fleste slagtedyr klassificeres eller får gang i ultralydscanning for muskelfylde og fedttykkelse, har dette delindeks ingen reel betydning. Delindekset for eksteriør er derimod forhøjet, da dette så må gøre det ud for den manglende slagtekvalitet. Dette betyder, at vi skal ud og foretage besætningskåringer, hvor alle dyr over 2-3 år bliver kåret, også de dårlige. For hvis der ikke kåres dårlige dyr, bliver de rigtig gode dyr mindre gode.

De reviderede vægtninger ses herunder i den sidste kolonne.Ved avlsværdiberegningen vil man forsøge at ramme så tæt på den ønskede vægtning som muligt, men da man ikke på forhånd kender variationen blandt de indkomne data, kan det komme til at se lidt anderledes ud.


 

Egenskab

Fordeling i pr. 1/3 – 2000 (fordeling fra øvrige får) i % Vedtaget 2001 - 04 -04

For Boer og Nubisk i %

Kuldstørrelse

36,7

15

Moderegenskaber

13,9

15

Holdbarhed

5,1

10

Mælketilvækst

16,4

16

Livskraft

17,7

18

Egen tilvækst

3,8

15

Slagtekvalitet

1,2

0

Eksteriør

5,1

11

Sum

99,9

100

Der bliver lavet en hitliste over enkeltdyr, som LR lægger gratis på nettet www.lr.dk, og som kan bestilles i en papirudgave hos sektionen (koster trykomkostningerne og porto).

Der er også mulighed for, at lave en besætningshitliste, og her må bestyrelse, avlsudvalg og dommergruppe stille nogle kriterier op for, hvad besætningen skal opfylde for at komme i betragtning.