Avlsværdiberegninger 

Nedenstående artikel er oprindelig skrevet til Tal om får og geder 1999 og forfattet af Jette Lauridsen og Thomas Andersen. Den handlede oprindeligt om får, men i samarbejde med Jette Lauridsen og Thomas Andersen er den revideret, så den passer på kødgeder.

Avlsværdiberegning på Kødgeder
Af Jette Lauridsen og Thomas Andersen, revideret maj 2001

S-indeks og delindekser

Det nuværende system med indekser for får blev taget i anvendelse i 1991 - 1992. Systemet blev dengang grundigt beskrevet af konsulent Jørn Pedersen i "Fåreregistrering 1991", rapport nr. 14 fra Landskontoret for Kvæg, og et resumé af den beskrivelse blev skrevet i Tal om Får og Geder 1998, rapport nr. 79 fra Landskontoret for Kvæg. Her gengives teksten fra 1998 i en lidt omskrevet form. Det er dette system der nu danner baggrund for udvikling af indekser for kødgeder.

Indekserne og deres økonomiske værdi

S-indekset er et indeks, der udtrykker den samlede avlsværdi hos et dyr i henhold til racens avlsmål. Når der er beregnet avlsværdital for alle de egenskaber, der indgår i S-indekset, ganges avlsværditallet med en økonomisk værdi, som er bestemt af racens avlere i henhold til racens avlsmål. På den måde opnås et økonomisk avlsværdital. De økonomiske avlsværdital summeres i delindekserne, og total i S-indekset.

Der er i alt 8 delindekser i S-indekset. Hvordan egenskaberne indgår i delindekserne og dermed S-indekset er beskrevet i det følgende:

1. Kuldstørrelse (KULDSTR)
   
   Ved beregningen af indekset for Kuldstørrelse indgår en optælling af alle de fødte kid, levende såvel som dødfødte.
   
   Læmningsintervallet er afstanden mellem 2 læmninger. Derfor vil en ged ikke have data på læmningsinterval, før den har læmmet 2. gang.
     
2. Moderegenskaber (MODER)
   
   Indekset for Moderegenskaber er beregnet ud fra 3 oplysninger:
   
   • Kiddenes livskraft ved fødsel
   • Læmningsforløb
   • Kiddenes livskraft efter fødsel

   I alle tilfælde bliver de 3 registreringer vurderet som en egenskab hos de geder, der læmmer.

3. Maternelt betinget tilvækst (MÆLK)
   
   Maternelt betinget tilvækst skyldes hovedsageligt gedens mælkeydelse. Derfor kaldes indekset ofte indeks for Mælkeydelse, men andre faktorer kan også have betydning. Indekset bliver beregnet på grundlag af 3 registreringer:
   
   • Fødselsvægt
   • 2 månedersvægt
   • 4 månedersvægt

   Langt den vigtigste af disse 3 egenskaber er 2 månedersvægten, men de 2 andre registreringer er meget nyttige ekstra informationer, der øger sikkerheden på dette indeks.

4. Holdbarhed (HOLD)
   
   Holdbarheden er baseret på 3 registreringer hos geder:
   
   • Afstand fra første til sidste læmning, maks. 1 år
   • Afstand fra første til sidste læmning, maks. 3 år
   • Afstand fra første til sidste læmning, maks. 5 år

   De 3 registreringer er avlsmæssigt meget tæt forbundne. Den centrale registrering er den sidste af de 3 registreringer, men de 2 andre målinger øger sikkerheden betydeligt.

5. Indeks for Livskraft (LIVSKRAFT)
   
   Indekset for Livskraft er baseret på de samme registreringer som indekset for moderegenskaber, nemlig:
   
   • Kiddenes livskraft ved fødsel
   • Læmningsforløb
   • Kiddenes livskraft efter fødsel

   Ved beregningen af avlsværditallet bliver perspektivet vendt, således at de 3 egenskaber bliver vurderet som egenskaber hos de kid, der bliver født. I indekset for Livskraft vurderes kiddets egen livskraft, og indekset for Moderegenskaber vurderer gedens evne til at "sørge for", at kiddet har en god livskraft.

6. Indeks for Vækst (VÆKST)
   
   Indekset for Vækst er baseret på 3 registreringer:
   
   • Fødselsvægt
   • 2 månedersvægt
   • 4 månedersvægt

   Her er den centrale registrering 4 månedersvægten, men de 2 andre registreringer er meget nyttige ekstra informationer. 2 månedersvægten vil jo også kunne give information om kiddets tilvækstevne. For at opnå en god 2 månedersvægt skal geden selvfølgelig have en høj ydelse, men hvis kiddet ikke samtidig har gode arvelige egenskaber for tilvækst, kan den gode ydelse hos geden ikke blive udnyttet fuldt ud.

7. Indeks for Slagtekvalitet (SLAGT)
   
   Ikke relevant for Kødgeder endnu.
8. Indeks for Eksteriør (EKST)
   
   I dette indeks indgår de egenskaber, der bedømmes ved lineærkåringen.

Beregning af avlsværdital

Blandt danske gedeavlere foregår der en meget livlig udveksling af avslmateriale. Køb og salg af avlsdyr medfører, at der fra stort set alle besætninger kan knyttes slægtsskabs-forbindelser til andre besætninger.

Gennem de sidste 10 - 15 år er der udviklet en beregningsmodel, der kan udnytte alle informationer fra slægtsskabsforbindelser og dermed gøre det muligt at sammenligne avlsværdital på tværs af besætninger og årgange. Denne model kaldes på dansk "Enkeltdyrmodellen" (oftest anvendes også den engelske betegnelse "Animal Model"). Metoden er kendt og accepteret overalt i verden som den mest velegnede model for beregning af avlsværdital. Den væsentligste ulempe ved Enkeltdyrmodellen er, at det er næsten umuligt at rekonstruere beregningen af avlsværdien hos et enkelt individ.

De EDB-programmer, der er anvendt i beregningerne af avlsværdital i Fåreregistreringen, er udviklet på Danmarks JordbrugsForskning.

Enkeltdyrmodellen beregner avlsværditallene under hensyntagen til egenskabernes arvelighed og de kendte slægtsskabsforhold, men samtidig foretages en korrektion for systematiske miljøeffekter. Korrektionerne bevirker, at resultater, der er indsamlet fra forskellige miljøforhold og forskellige kategorier af dyr (f.eks. køn og alder), kan sammenlignes retfærdigt.

Som eksempel kan nævnes at, hvis to kid med de samme arveanlæg vokser op under helt forskellige miljøforhold (græsning, tilskudsfoder m.m.), vil de få helt forskellige tilvækstresultater. Ved avlsværdivurderingen er formålet at bestemme virkningen af arveanlæggene, og derfor skal der så vidt muligt korrigeres for faktorer, som kan skjule virkningen af arveanlæggene. I det aktuelle eksempel vil det kid, der er opvokset under gode miljøforhold få fradrag i tilvækstresultatet, mens det kid, der er opvokset under dårlige forhold, vil få et tillæg. Efter korrektionen vil de to kid være ligestillet.

Korrektioner

Ved beregningen af avlsværditallene i Gederegistreringen korrigeres der for følgende faktorer:

Besætning pr. år:

Denne korrektion foretages for alle egenskaber undtaget eksteriøregenskaberne. Hensigten er at tage hensyn til variationerne i fodring og pasning fra besætning til besætning og inden for besætning for variationerne fra år til år.

Ved beregning af avlsværdital for eksteriøregenskaberne foretages en generel korrektion, som tager hensyn til, at der er forskel mellem de forskellige besætningsejeres evne til at forberede dyrene til bedømmelse. Det må nævnes, at hvis det viser sig, at der f.eks. ikke er miljømæssige forskelle mellem besætningerne, vil resultaterne heller ikke blive korrigeret. Derudover gennemføres en generel korrektion for årseffekten. Denne korrektion vil opfange årlige ændringer i det generelle niveau i kåringsdommerens pointgivning.

Køn:

Ved alle resultater, der er registreret hos både han- og hundyr, bliver der taget hensyn til, at der oftest eksisterer en generel kønsforskel.

Læmnings- eller fødselsmåned:

Forskydninger i læmningstidspunktet vil automatisk introducere en forskel i læmnings- og opvækstbetingelserne. Denne korrektion foretages for alle egenskaber undtaget eksteriøregenskaberne.

Læmningsnummer og alder ved 1. læmning:

Denne korrektion foretages ved beregningen af avlsværdital for kuldstørrelse, læmningsforløb, livskraft- og tilvækstegenskaber. Ved disse egenskaber vil der være en forskel, afhængig af om det er en første eller en senere læmning. Ved første læmning vil resultaterne derudover være påvirket af, om geden er 1 eller 2 år.

Kuldstørrelse:

Det er velkendt, at kuldstørrelsen har indflydelse på kiddenes livskraft, tilvækst samt på læmningsforløbet. Den kuldstørrelse, der anvendes ved korrektion af livskraft efter fødsel og tilvækst, omfatter levendefødte kid.

Alder ved registrering:

Resultaterne ved en eksteriørbedømmelse vil i nogen grad være afhængig af dyrets alder. Det samme gælder for slagteresultaterne og i princippet også for tilvækstresultaterne. Til beregning af tilvækstresultaterne anvendes dog kun godkendte 2 og 4 måneders vægte. Derfor får korrektionen for vejealder ikke nævneværdig betydning. Hvis vejningen foretages uden for de godkendte intervaller, vil det være nødvendigt at foretage korrektioner for vejealder.

Sikkerhed

I tilknytning til avlsværditallene beregnes "Sikkerheden". Alle dyr har en sand, men ukendt avlsværdi. Avlsværdiberegningen er et forsøg på at bestemme den sande avlsværdi, men det er så godt som umuligt at beregne den sande avlsværdi helt nøjagtigt. Sikkerheden er et tal, der fortæller, hvor gode muligheder, der har været for at bestemme den sande avlsværdi og dermed også, hvor præcist, det beregnede avlsværdital er.

Hvis der ikke findes registreringer på dyret eller på dets slægtninge, er der ingen mulighed for at beregne avlsværdien, og sikkerheden bliver 0. I gedeavlen vil det være muligt at opnå sikkerheder i nærheden af 100 ved avlsværdivurderingen af tilvækstevne hos bukke, der har flere hundrede stk. afkom, men i de fleste tilfælde vil sikkerheden være betydelig mindre end 50. Sikkerheden afhænger af følgende faktorer:

• Arveligheden - hvis arveligheden er høj, vil sikkerheden også være høj.
• Antal registreringer på dyret - flere registreringer (f.eks. flere læmninger) vil forøge sikkerheden. Sammenhængen mellem sikkerheden og antal registreringer er dog ikke lineær, f.eks. giver en forøgelse af antallet af læmninger fra 1 til 2 langt større forøgelse af sikkerheden end en forøgelse fra 8 til 9 læmninger.
• Antal slægtninge og slægtsskabet - et stort antal slægtninge vil forøge sikkerheden, og nært beslægtede dyr bidrager mere til sikkerheden end fjernere slægtninge.

Afslutning

Der er blevet gennemført en række forbedringer af indeks-systemet siden 1992, men selve grundprincippet med delindekser og et samlet indeks er uændret. Hvis vi ser på avlsarbejdet hos andre husdyrarter, ser det ud til, at udviklingen går i denne retning. Specielt i udlandet er der en tendens til, at man flere og flere steder går over til lignende systemer.