Anglo Nubisk

Anglo Nubian er en forholdsvis ny gederace i Danmark. Racen
blev importeret førstegang i 1996 fra England, hvor racen
efter et lang (næsten 100 år) og intenst avlsarbejde er
anerkendt som fuldblodsrace. Der blev i 2003 importeret
yderligere fuldblodsdyr fra England til blodsfornyelse.
Anglo Nubian blev udviklet i England ved at krydse engelske
geder med bukke af afrikansk og indisk oprindelse. Det er en
flot, graciøs og relativt stor malkeged.
Racen producerer normalt mindre mælk end de schweiziske, men
mælken har en højtgennemsnitligt indhold af smørfedt (mellem
4 og 5 procent), hvilket gør mælken fortrinlig til
osteproduktion. Racen har ligeledes en meget længere
brunstperiode.
Den er en yderst populær malkerace i sit hjemland, med
mulighed for at producere mælk hele året. I en britisk
prøvemalkning fra ca. 1990 noterede man en gennemsnitlig
mælkeydelse på 1.040 kg med et gennemsnitligt smørfedt- og
proteinindhold på hhv. 5,04 % og 3,55 %. Anglo Nubian er
kendt for sit »aristokratiske« udseende, med de meget lange
og hængende ører. Særlig karaktristisk for racen er hovedet,
hvor profilen imellem øjne og mule bliver stærkt udadbuet.
Pelsen er altid kort - sort, rød eller gylden er de mest
almindelige farver, men alle farver og spraglet pels er
tilladt. Anglo Nubian geden har et følsomt og omgængeligt
sind, er årvågen og nysgerrig.
Anglo nubisk racestandard 2008.
Hoved
Kort, med afstanden fra kindbenets nederste del til hovedets
højeste punkt lig med afstanden fra næseborene til
kæbeleddet. ( Vær opmærksom på at kæbeled/ kindben ikke er
det samme) Udtalt konveks næseryg. Hovedet bæres højt.
Bukkens hoved er kraftigere end gedens, uden at være groft.
En skæv næseryg accepteres ikke.
Mund
Tænderne bør berøre overkæbens hårde plade, men underbid
trækker ikke ned, når blot tænderne ikke er synlige. Racen
har tendens til at miste sine tænder i en tidlig alder,
dette er acceptabelt, hvis dyret kan holde en huld 3.
Øjne
Øjnene er af middelstørrelse, mandelformede og skråtsiddende,
med stor afstand i mellem. De er placeret på en linie fra
starten af øreroden til midt på næsen. Udtrykket er årvågent.
Ører
Ørene er lange brede og hængende, og skal mindst kunne nå
sammen foran mulen. Øreroden er rørformet.
Horn
Hvis hornet, bør hornene sidde med god afstand, og bør
følge hovedet i en bue bagud.
(Henstilling til dommergruppen, at der dispenseres for
atypiske horn i en årrække, da hornstillingen ikke kendes på
de afhornede dyr fra udlandet.)
Hals
Lang og slank, uden halstitter.
Forpart
Skuldrene er højt vinklede, og afrundede.
Ben
Benene skal være stærke og lige. Bagbenenes vinkel er stejl
(i forhold til andre racer). Koderne skal være stærke.
Klovene stærke og velformede. Bredt stillet for og bag.
Ryg
Ryggen er lige, krydset må være en smule højere end
skulderkammen.
Bagpart
Krydset er langt og bredt i harmoni med kroppen. Krydset er
fladt, hældningen er moderat. Halen bæres højt.
Rummelighed
Ryggen skal være bred, lang, stærk og lige. Ribbenene
lange og hvælvede. Geden skal være rummelig. Bukken kraftig
og mere rummelig i forpart.
Yver
Yveret er rummeligt og godt tilhæftet hele vejen rundt,
blødt og smidigt. Begge yverhalvdele skal være udviklet ens
med et synligt ikke alt for stramt yverbånd. Mælkeårene
store og fremtrædende. Symmetriske patter, der sidder med
god afstand i mellem og peger en smule fremad. Patterne ikke
for store og ikke for små, overgangen fra yver til patter
skal være tydelig.
Mælkekanalerne så store, at en kraftig stråle kan passere.
Ikke tilladt:
Splitpatter, bipatter med mælkekanal og klumppatter.
Pung
2 store velformede ensartede testikler i en velformet pung,
2 patter.
Ikke tilladt:
Mere en 2 patter.
Diskvalificerende – cryptocide bukke.
Hårlag
Kort og fint, lange hår kan forekomme.
Alle farver og aftegn er tilladt.
Helheds indtryk.Idealet er et årvågent, sundt og harmonisk
dyr med bredt stillede lemmer og med den gode malkegeds
kapacitet og formeringsevne. Bærer hovedet højt og stolt med
majestætisk holdning.
Gedens udtryk skal være feminint, bukkens maskulint.
Højde
Udvokset geden 80 cm, bukken 90 cm.
Godkendt på
DGU’s generalforsamling marts 2009.
Avlsmål og karakteristik for Anglo
nubisk race.
Ged:
Lette læmninger
Geden skal have et veludviklet moderinstinkt.
Geden skal i snit producere 2 livskraftige hurtigt voksende
kid pr. år.
Solidt ophæftet rummeligt yver, med velformede patter.
Høj mælkeydelse - over 1000 kg. Pr. laktationsperiode,
Med stort fedtindhold på 5 % og et proteinindhold på 3,5%
Høj sygdomsresistens.
Gode frie bevægelser.
Stærke ben og klove.
Roligt temperament.
Buk:
Stor befrugtningsevne.
Velophængt pung med veludviklede testikler.
Høj sygdomsresistens.
Gode frie bevægelser.
Stærke ben og klove.
Roligt temperament.
Karakteristik:
Ged:
En stor, høj elegant og rummelig ged med lange hængeører og
udpræget konveks næseryg.
Pelsen er kort.
Alle farver er tilladte. Geden kan være ensfarvet eller
flerfarvet.
Geden er velproportioneret og har en feminin eksotisk
udstråling.
Buk:
En stor høj og maskulin buk med lange hængende ører og
udpræget konveks næseryg.
Alle farver er tilladte. Bukken kan være ensfarvet eller
flerfarvet.
Kan have lidt længere pels i forhold til hundyr, og skæg.
Bukken er velproportioneret dog med vægten lagt på hoved og
halsparti.
Racen er velegnet som malkeged i store og små besætninger,
og er et nyt supplement til kendte danske malkegeder. Den
adskiller sig fra disse i ydelse og udseende. Den har
desuden et blidere temperament.
Der kan i dag skaffes blodfornyelse i flere lande bla.
England, Holland og Tyskland.
Dansk
Gedeunion/avlsudvalget for Anglo nubisk race 17 dec. 2008.