British Toggenburg


British Toggenburg er udviklet i Storbritannien på grundlag
af geder af racen Toggenburg, importeret fra Schweiz, og
krydsninger af høj kvalitet af andre racegeder. British
Toggenburg blev oprettet som fuldblodsrace i den britiske
stambog i 1925. Efterfølgende er racetype og ydelse blevet
yderligere forbedret, og dens popularitet er steget kraftigt
siden 2. Verdenskrig.
Racen har et overvejende muntert og forekommende temperament
med rigeligt gå-pã-mod, og dog - hver ged sin personlighed.
Den har særdeles gode moderinstinkter og sædvanligvis lette
læmninger. Farvemæssigt kan den spænde fra sølv/lysebrun til
mørk chokoladebrun, men her i landet ses især den meget
udbredte og samtidig specielle og karakteristiske nuance af
stålgrå/brun. Hornløshed forekommer. British Toggenburg kom
til Danmark ved import i 1996, 1997 og 1999. Den er kendt
for sit gode, sunde yver og sin gode ydelse. I en britisk
prøvemalkning fra ca. 1990 noterede man en gennemsnitlig
mælkeydelse på 1.180 kg med et gennemsnitligt smørfedt- og
proteinindhold på hhv. 3,68% og 2,71%. British
Toggenburg - Dansk udgave
Ged:
Generelt:
Bør være et årvågent, stort, men ikke groft dyr, med præg af
kvalitet; bør mindst måle 82 cm og gerne derover i stangmål
og veje 70 kg og derover.
Hoved og hals:
Opretstående og højt ansatte ører, lige eller kavkav
næseryg. God bredde mellem øjnene. Munden bred. Jævn og glat
overgang til halsparti. Med eller uden halstitter.
Krop:
Dyb og kileformet,som kan indeholde en rummelig vom. Lige
ryglinie med blot en meget let hældning mod halen, bækkenet
bredt på langs og på tværs.
Forben:
Lige, ikke for tætsiddende for at give plads til hjertet.
Bagben:
Bredt stillet, lige og stærke haser, stærke knogler, koder
af middel længde, lige uden at være stejle; samlede klove,
der ikke falder bagud.

Yver:
Afrundet, solidt ophæftet, og med gradvis overgang til
kroppen foran, silkeagtigt, dvs. blødt, uden tykt væv.
Patter af middelstørrelse, en smule fremadrettede og må ikke
stikke ud til siden.
Hårlag:
Kort og fint foretrækkes, men en smule længere hår langs
rygsøjlen, på bagpart og bug tilladt.
Farve:
Musegrå foretrækkes, men nuancer fra chokoladebrun, over
lysebrun til sølv accepteres.
Hvide "schweiziske" aftegninger uden antydning af brunt.
Mælkeydelsen:
Bør være mindst 1300 kg om året med et fedtindhold på mindst
3,25% og proteinindhold på mindst 2,6%.
Buk:
Generelt:
Bør være større end geden, maskulin af udseende, med præg af
kvalitet
Krop:
Med god dybde, lige ryglinie, med halen ansat så højt, at
hældningen til halen er meget svag.
Lemmerne:
Lige og bredt stillet (et ben i hvert hjørne). Store klove,
lige klovhalvdele, pung af god størrelse, patterne af
middelstørrelse og med god afstand imellem.
Farve:
Som for geden, men hårlaget kan være længere.
Højden:
Bør være mindst 94 cm, vægten 100 kg og derover
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
* *

British Toggenburg er udviklet i
Storbritannien på grundlag af geder af racen Toggenburg,
importeret fra Schweiz, og krydsninger af høj kvalitet af
andre racegeder.
British Toggenburg blev oprettet som race i den britiske
stambog i 1925. Efterfølgende er racetype og ydelse blevet
yderligere forbedret, og dens popularitet er steget kraftigt
siden 2. verdenskrig. Racen er sædvanligvis repræsenteret i
store klasser ved de britiske skuer.
Nogle af den schweiziske toggenburgers bedste egenskaber går
igen hos BT, deriblandt den gode kropsbygning og robustheden.
Dog er British Toggenburg større end sine "forældre", og den
er noget mere korthåret end den til tider ret "uldne"
schweiziske toggenburger.
Racen har et overvejende muntert og forekommende temperament
med rigeligt gå-pã-mod, og dog - hver ged sin personlighed.
Den har særdeles gode moderinstinkter og sædvanligvis lette
læmninger.
Farvemæssigt kan den spænde fra sølv/lysebrun til mørk
chokoladebrun, men her i landet ses overvejende den meget
udbredte og samtidig specielle og karakteristiske nuance af
stålgrå/brun. Hornløshed forekommer.
Den er sent udviklet, og de britiske avlere anbefaler derfor,
at den er noget over 1 år gammel, før der avles på den. Det
er en stærk og sund ged med særdeles gode moderinstinkter og
sædvanligvis lette læmninger. Den trives godt under danske
forhold. Toggenburg og British Toggenburg er også meget
populær i andre dele af verden, bl.a. USA.
Der har efter sigende været schweiziske toggenburgere i
Danmark i 30´erne, men de blev "opslugt" af landracen.
British Toggenburg kom til Danmark via import i 1996, 1997
og 1999.
Der findes kun få fuldblodsdyr i landet, men i 2003 er der
tilført racen flere nye blodlinier via import fra England,
og der er således sikret et bredt avlsmateriale til
vedligehold og forbedring af British Toggenburg i fremtiden.
British Toggenburg er kendt for sit gode, sunde yver og sin
gode ydelse. I en prøvemalkning foretaget i Storbritannien
omkring 1990 med deltagelse af 89 British Toggenburggeder
noterede man en gennemsnitlig mælkeydelse over 270-365 dage
på 1.180 kg. Det gennemsnitlige indhold af smørfedt var
3,68%, med det højeste tal på 5,13% og det laveste 2,20%.
Proteinindholdet var på gennemsnitlig 2,71%, med 3,3% som
det højeste og 2,13% som det laveste.
Hvert år beregner man i den britiske gedeavlerforening årets
10 højstydende geder inden for hver race, og resultaterne
for højstydende BT for 1996-2000 har været som følger (10.-
og 1.-pladsen):
1996: 1.755 kg - 2.058 kg
1997: 1.785 kg - 2.257 kg
1998: 1.755 kg - 2.555 kg
1999: 1.777 kg - 2.312 kg
2000: 1.751 kg - 2.405 kg
I sæsonen 1989-90 var tallet for den højstydende BT 2.617
kg, hvor den vindende T til sammenligning ydede 1.948 kg.
Artikel: Hanne R.Nielsen
03.2002