Lineærkåring
Tilmelding NU
Så er det atter tid at få lineærkåret dine mohairgeder, og
jo flere dyr vi får kåret jo bedre informationer har vi på
dyrene. Lineærkåringen skal foretages inden 3. klip.
I bedes tilmelde Jer til Hans Holm Mortensen på tlf. 97 33
50 09 eller mail:
heemohair@mail.dk helst inden 1. september 2012. Hans
vil så fordele opgaverne mellem dommerne.
Prisen for at få en lineærkåringsdommer hjem til Jer er i år
sat til Kr. 2,- pr. kilometer dommeren skal køre (tur/retur).
Med denne pris håber vi i avlsudvalget at der er flere
avlere der vil få deres geder kåret.
Mohairfibertest
Samtidig med lineærkåringen kan dommeren udtage prøver til
fibertest, hvis ikke du selv vil gøre det.
Mohairtesten tages ligeledes inden 3. klip, som en ca.
5-krone stor flade, der afklippes så tæt på skindet som
muligt. Prøven skal tages en båndsbredde nede på siden af
dyret, lige bag ribbenet. Det er tilstrækkeligt at tage én
prøve, også af bukkene, for at bestemme kvaliteten af
mohairen.
De afklippede prøver sendes i en kuvert som er forsynet med
en label, der er fortrykt med de ønskede oplysninger om
dyret. Der skal bruges 1 kuvert pr. dyr.
En sådan label kan rekvireres hos:
Charlotte Westermann, tlf. 55 76 99 40, mail
westermann@mail.dk
Kirsten Brødholt, telf. 54 93 13 64, mail
enghavelund@mail.dk
Fibertesten skal INDEN 1. NOVEMBER sendes til:
Videncenter for Landbrug, Kvæg
Agro Food Park 15
8200 Århus N
Som så vil formidle dem videre til Frankrig hvor testen
foretages. Når resultatet foreligger vil du få disse direkte
fra Landscentret. Prisen for en sådan mohairtest er ca. Kr.
200,- pr. test.