Årets avler 2005
 
Ja, det blev altså Læsø Mohair - og i den anledning er jeg blevet opfordret til at skrive lidt om "os" til Mohairgeden.

Først vil jeg udtrykke min glæde og stolthed over titlen, som jo er givet til os, fordi vi har indleveret det bedste råmohair i 2003 og 2004. Det er jo ikke blot fordi titlen giver en del omtale af såvel vores virksomhed som vores lille ø Læsø, men bevidstheden om, at det er blevet godt, det vi går og arbejder med, giver en stor tilfredsstillelse og endnu større lyst til at arbejde videre.

Og hvem er vi så, og hvordan kom vi i gang?
Vi startede i 1990 med at købe to voksne geder med hver sit gimmerkid plus et bukkekid. Vi "nåede" at købe, mens prisen endnu var skyhøj, men satsede på at kunne sælge nogle avlsdyr både på Læsø og på fastlandet.
Da vores bukkekid ikke det første år var klar til at indgå i avlen, fik vi de to voksne geder transporteret over til Sjælland, hvor der blev sørget for håndteringen i forbindelse med ægtransplantation af befrugtede æg fra vore geder til en flok malke- og kødgeder, vi købte. Så kunne vi næste forår forøge flokken med en del gedekid, selv om vi ikke havde nogen produktiv buk på det tidspunkt.
Vi har et par gange senere benyttet ægtransplantation, dels for at få nyt blod til vores besætning, dels for at få del i importen af de dengang nye raser, Texas og Sydafrikansk.

På et tidspunkt har vi været oppe på at have en flok på 77 dyr. Det har nemlig ikke været så nemt for os at sælge avlsdyr, dels har der ikke været nogen her på Læsø, der interesserede sig for at få en besætning af mohairgeder, kun har vi et par gange solgt dyr til folk, der var interesseret i at have egen mohair til spinding, et par gange har vi også solgt et dyr til fastlandet til kæledyr. Dels har vi ikke ført os særligt frem på diverse skuer. Vi var med et par gange på Gl. Estrup i sin tid, uden bemærkelsesværdige resultater. Så vi fandt besværet og omkostningerne i forbindelse med disse skuer for store i forhold til gevinsten.

Vore rammer er også blevet ændret inden for de 15½ år, vi har været mohairavlere.
Vi startede mens min mand, Børge var klitplantør (skovfoged) i Læsø Klitplantage og havde tjenestejord, hvor han i forvejen havde en flok Angus kvæg, så det blev mig der passede gederne, da det mere var "min størrelse". Vi måtte bruge forhåndenværende skure og udhuse til gederne, da de oprindelige landbrugsbygninger var inddraget til kontor og mødelokale m.m., og vi måtte opbevare en del af foderet hjemme ved boligen og transportere det over en længere afstand, når vi skulle fodre gederne. Men det gik da alt sammen.
På et tidspunkt afviklede Børge kvægavlen og vi var også indstillet på, at når han ville lade sig pensionere og vi skulle flytte fra vores tjenestebolig, skulle gedebesætningen også afvikles og Gårdbutikken med.

Vi havde købt en gammel landbrugsejendom, som vi restaurerede, inden vi flyttede ind for 3½ år siden. Vi kom til at bygge meget af beboelsen helt om fra grunden, og der var mulighed for at lave en lille god butik, og da der også var staldmuligheder i en tilhørende rundbuehal, var det jo ikke noget problem at tage gederne med, og vi var faktisk heller ikke klar til at skippe dem endnu. Og det er vi meget glade for, for nu har vi plads til gederne inden døre med fri adgang til markerne uden for stalden, foderet har vi i samme bygning, som ligger tæt ved vores beboelse, så alt i alt er gedepasningen blevet meget nemmere. Og vi føler også, gederne befinder sig rigtig godt.

Hvad butikken angår, så havde vi før vi flyttede, haft fremgang hvert år, både fordi man lidt efter lidt bliver kendt i området og blandt turisterne, der kommer igen år efter år, og produkterne er blevet bedre og flere. Men da vi flyttede i 2002 havde vi delvis lukket i hele juni måned, og ikke alle fandt os det nye sted, selv om vi havde sat kort med vejviser op uden for den tidligere adresse, og Kommunen havde sat skilte op ved øens hovedvej og en anden større vej, så omsætningen gik en del ned det år. Næste år var vi på Grønland i hele september måned, men alligevel var omsætningen stedet i forhold til året før, men nåede dog ikke tidligere års. Men fra 2004 er det gået støt fremad igen, og i år er vi allerede nu over alle tidligere års omsætning. Det er nok heller ikke uvæsentligt, at vi i øjeblikket har et strikkeboom, alle skal strikke et eller andet, og det er jo dejligt. Og flere og flere af lokalbefolkningen er også blevet interesseret i mohairgarnet.

Som tidligere nævnt er det især mig, der er gedeavler. Jeg trives godt med dyrene, synes de er så hyggelige, da man nærmest kender hver enkelt. Det skal siges, at vi har skåret ned på flokken, sørger for at få afsat nogle til slagtning ind imellem, så vi kan holde den nede på ca. 30, lige nu tæller den 36 dyr, men vi har endnu nogle stykker, der skal slagtes inden foråret. Da vi har tyndet ud i de ældre geder, bliver der heller ikke så mange kid til foråret. Sidste forår var der 21 levendefødte kid, som stadig alle går i flokken og ser fine ud, vi købte en ny buk sidste efterår, så det tegner godt. Jeg har gode forhold til at stå og klippe og trimme klove, så for det meste kan jeg klare det hele selv.

Men jeg kan ikke klare alt omkring gederne alene. Det er Børge, der laver hegn, sørger for at avle korn på markerne og få bjerget korn og stråfoder, og at der bliver bestilt øvrigt foder til gederne. Og med udmugningen plejer han også at tage et stort nap, i år har vi dog fået det klaret maskinelt. Indretning af stalden står han også for, i øjeblikket er han i gang med at forny gavlen i rundbuehallen i den ende, gederne går. Så der er nok at lave, også for ham.

Jeg arbejder som sekretær på Læsø Skole, hvor min arbejdstid er fordelt på 42 uger om året (oftest mere), juli måned har jeg altid fri og kan passe gårdbutikken hele dagen, ellers har jeg åbent sidst på eftermiddagen og i week-enden.
Meget af min fritid bruger jeg på at strikke til gårdbutikken: huer, tørklæder, sjaler, trøjer mm., der er altid brug for mere. Meget er allerede bestilt på forhånd, så jeg sidder faktisk aldrig stille uden noget i hænderne, det kan jeg nu godt lide. Og naturligvis strikke jeg udelukkende af mohairgarn.

Jeg har vist glemt at fortælle, at vi bor et særdeles pragtfuldt sted med udsigt over markerne til skoven, hvor vi ud over gederne har udsigt til adskillige rådyr. Og endelig er det på en meget smuk ø med dejlig natur, skov, hede og kyster med fine strande. Jeg kan kun meget varmt anbefale et besøg på Kattegatøen Læsø.

Else-Marie
Læsø Mohair